Jeg bliver nærmest pinligt berørt over at læse tidligere indlæg.

Men jeg kunne ikke sove, så jeg tænkte jeg ville skrive igen.

Jeg er rigtig nervøs for tiden.. Nervøs over alting. Over at sætte mig ind i en forpulet bil og tænde motoren og køre derud af.. Jeg er nervøs over at skulle skrive tyve forpulede sider om etikken i genteknologi.. Jeg er nervøs over at blive student.. Jeg er nervøs over alle de her ting, fordi jeg aner ikke hvordan de kommer til at ende.. Jeg aner ikke hvad jeg vil lave med mit liv efter jeg har fået den pæne røde hue på, og jeg bliver presset fra alle sider til at tage en beslutning. Dette pres giver mig bare en ekstrem lyst til at lægge mig ned under dynen igen, og lade som om jeg er fem år gammel.. Jeg gider ikke bekymre mig.. Men jeg ved også, at hvis jeg ikke tænker på det, ender jeg med et lortejob som jeg vil hade resten af mit liv.. Jeg misunder folk der ved hvad de vil med deres liv. Jeg hader at være et stort spørgsmålstegn.

Jeg ville ønske jeg havde en drøm.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.