Det med at  blive voksen er noget der kommer langsomt krybende hen imod dig. Du indser ikke at du er har mistet din ungdom, før det er for sent, når du ikke længere kan gøre det du lovede dig selv at nå, inden det blev for sent. Men jeg har haft min åbenbaring, jeg er på ingen måde klar til at være voksen, for jeg har knap nok oplevet at være ung. Jeg må bare holde ud af være barn lidt endnu, det giver mig også mere ret til at fejle, for jeg er trods alt ikke gammel nok til at være vis på alting.

Forældre forventer at man er voksen og ansvarlig, men hvad er der egentlig galt med at lade sine børn være børn, bare lidt endnu?

Jeg savner at være eventyrlysten, bare at stige på toget uden at vide hvor det fører hen, eller hvilke konsekvenser det har, eller hvad du kan lære undervejs. Bare springe ud i det, selvom folk siger at det er en dum idé, og man skal høre på dem, for de har været igennem det samme engang. Og hvad så? Lad mig lære af mine fejl, for jeg kan bestemt ikke lære noget af dine. Jeg skal have nogle skræmmer, nogle ar, nogle ridser i lakken der kan vise verden, at hende her, hun har virkelig levet, hun har givet 100 procent, og hun er blevet et bedre menneske af det.

Jeg har behov for at gøre noget for mig selv, for en gangs skyld, uden at tænke på hvilke konsekvenser det har for andre. Jeg har brug for at stå på kanten til noget nyt, og tage springet, springet som jeg aldrig har taget før. Jeg har brug for at presse mig selv, hvor jeg hidtil har tøvet.

Insert drum roll here.

Jeg ved godt hvad mit næste skridt er, and I’ll let you know when I’ve worked out the kinks.

Men jeg kunne ikke sove, så jeg tænkte jeg ville skrive igen.

Jeg er rigtig nervøs for tiden.. Nervøs over alting. Over at sætte mig ind i en forpulet bil og tænde motoren og køre derud af.. Jeg er nervøs over at skulle skrive tyve forpulede sider om etikken i genteknologi.. Jeg er nervøs over at blive student.. Jeg er nervøs over alle de her ting, fordi jeg aner ikke hvordan de kommer til at ende.. Jeg aner ikke hvad jeg vil lave med mit liv efter jeg har fået den pæne røde hue på, og jeg bliver presset fra alle sider til at tage en beslutning. Dette pres giver mig bare en ekstrem lyst til at lægge mig ned under dynen igen, og lade som om jeg er fem år gammel.. Jeg gider ikke bekymre mig.. Men jeg ved også, at hvis jeg ikke tænker på det, ender jeg med et lortejob som jeg vil hade resten af mit liv.. Jeg misunder folk der ved hvad de vil med deres liv. Jeg hader at være et stort spørgsmålstegn.

Jeg ville ønske jeg havde en drøm.

Lorte dag.

Jesper Fårekylling, vil du ikke nok være min samvittighed?

lektier, lektier, lektier.. Og for første gang i hele mit skoleliv, så laver jeg dem faktisk. Og må jeg lige påpege, at det er svært at holde sig vågen til at lave lektier, når man har været i skole fra 8-16 HVER FREAKING ENESTE DAG.

Onsdag. Hospital. Nåle. Godt man har Morten til at holde sin hånd<3

Omsorg ønskes – Please text me at 60 89 58 64

Anders & Charlotte I er dejlige! :*

Btw, halsbetændelse IGEN er så nederen..

Mænd.. I er seriøst mærkelige.